Den unge Jacob Steensens tidsrejse til København i 1893

Romanen “Den unge Jacob Steensens tidsrejse til København i 1893” forventes udgivet mandag den 25/2 2025.

“Den unge Jacob Steensens tidsrejse til København i 1893”. Omslag

Kan købes her: https://attika.dk/?page_id=4217

Bagsidetekst:

Den unge Jacob Steensens tidsrejse til København i 1893 er en humoristisk roman, der bevæger sig i grænseområdet mellem drøm og virkelighed, fantasi og realitet.

Jacob Steensens parforhold med kæresten Sara står ved en korsvej. Drevet af historisk interesse eksperimenterer han med tidsrejser, og på forunderlig vis havner han i København i 1893. Der oplever han med alle sine sanser det fortidige København, møder andre udgaver af sin kæreste, en afdød gymnasieven, en romankarakter fra en anden roman samt en ny-feministisk cancel-culture, som på lige så forunderlig vis er ved at invadere fortiden.

Da han har svært ved at kontrollere sine tidsrejser, ender han i uforudsigelige og pinagtige situationer. Han bliver konfronteret med psykiatrien, bliver jagtet af både krænkende kvinder og politiet tilbage i 1893, bliver fængslet og efterfølgende udsat for en anklage for tidsoverskridelse i en retssag, der foregår i det gammel Dagmar Teater i Jernbanegade.

Romanen er en venlig satire over kønsdebatten i dag, men også en historie om en ung mands kamp for at finde sin vej i livet, og de mentale virkninger de grænseoverskridende oplevelser har på ham.

Se autointerview om romanen: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=3370

Anmeldelser og kommentarer:

Lone Mikkelsen, forfatter

… Forfatteren har skrevet en snurrig og snedig roman om tidsrejser til fortiden og tilbage igen. Man får et fint indblik i 1890’ernes København, samtidig med at der trækkes utallige paralleller og modsætninger frem til nutiden.

Man følger hovedpersonen Jacob Steensen, lige fra han får de første ideer til at prøve at rejse i tiden til han efter mange rejser vender hjem og måske falder til ro i sin egen tid. Men adskillige erfaringer rigere.

Det står også klart, at ikke alt i 1893-universet er historisk korrekt. For der sker nemlig også bevægelser i modsat retning: Nutiden ændrer på mystisk vis også fortiden. Der bliver for eksempel rejst en statue af Mette Frederiksen foran det Christiansborg, som endnu står som en ruin efter branden i 1884.

Nedskrevet her kan det virke forvirrende og uoverskueligt at skulle forholde sig til flere ’virkeligheder’ på én gang, men forfatteren styrer historien med sikker hånd, så denne læser var godt underholdt og udfordret af de utallige opfindsomme ideer til at beskrive de dramatiske muligheder tidsrejserne lagde frem. Personer fordobles og mangedobles undervejs, de optræder i flere skikkelser. Men hele vejen følges man af fortæller-forfatteren – selve det begreb bliver også vendt og drejet – så man bliver ganske rundtosset, men aldrig fortabt. Intet er, som det ser ud til at være, og læseren får mange inspirerende forklaringer og filosofiske overvejelser vedrørende begrebet tid, psykiatriske diagnoser, ideer om den korrekte fordeling af mænd og kvinder mm med i købet.

… Alt bliver fortalt med en sikker stilfornemmelse med mange humoristiske indfald. Jeg fik undervejs behagelige mindelser om Svend Åge Madsens svimlende universer, og naturligvis ligger der i selv temaet tidsrejse en del mindelser om andre store forfattere. Alligevel er det tydeligt, at Sten Jakobsen har sin helt egen tilgang til det uendelige stof, og jeg kan kun ønske romanen og dens forfatter held og lykke på rejsen.

Lars Rudolf Stadil. Forfatterskole.dk

Så fik jeg læst og kommenteret Den unge Jacob Steensens Tidsrejse til København i 1893.

Det er en herlig og veloplagt bog, hvor Kafka, Rilke, Borges, ja, og Eiler Jørgensen, her og der fornemmes mellem – og i – linjerne i en bog, som er ren Sten Jacobsen.

Det er en roman med mange metaplaner, og tidsrejserne fungerer som omdrejningspunkt i en litterær roman, der aldrig bliver for akademisk, hvilket kan ligge lige for med tema.

Man falder aldrig helt til ro i stoffet, hvilket naturligvis er en pointe, da grænserne mellem fiktion og virkelighed, fantasi og realitet, determinisme og frihed overalt blandes sammen. Tid er i alle disse modsætninger den forenende størrelse. Tid som historie, tid som eksistens. …

Det har været fornøjelig læsning …