Autointerviews

Autointerviews om det absurde og sære i mine skønlitterære værker, der af nogle kan opfattes som svært forståeligt

Denne side indeholder indtil videre følgende autointerviews:

– Autointerview om uforståelige noveller (“Blind trappe”)

I autointerview om absurde og uforståelige noveller interviewes forfatteren om, hvorfor han skriver noveller, som mange mennesker finder uforståelige. Han svarer, at han ikke selv finder dem uforståelige, men at reception af litteratur er afhængig af den virkelighedsopfattelse, som læseren har. Novellerne i Blind trappe er noveller, hvor verden opfører sig på uventede måder. Noveller skal ikke være en rebus med en klar løsning, for vi fascineres af det, som vi ikke forstår.

Autointerviewet kan ses her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=1979

Om Blind trappe se her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=977

– Andet autointerview om uforståelige noveller (“Blind trappe” og “Hvem kan gøre en dukke fortræd?”)

I andet autointerview antyder forfatteren meget modvilligt sin egen tolkning af novellen ”Der var engang, hvor jeg aldrig tænkte på fugle”. Han svarer også på spørgsmålet om, hvorfor han bruger så mange dukker i sine historier, men udtrykker samtidig at det er med historier som med vittigheder; hvis man forklarer dem for meget, så bliver de komplet ødelagte. En novelle skal indeholde en vis mystik. Historiens egentlige indhold ligger gemt mellem linjerne.

Autointerviewet kan ses her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2002

Om “Hvem kan gøre en dukke fortræd?” se her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=1347

– Psykologiske noveller om præpubertet. Autointerview

I psykologiske noveller om præpubertet. Autointerview om novellesamlingen ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” er hovedtemaet overgangen fra barn til voksen. Samlingen består af 11 noveller, hvoraf 6 handler om piger og resten er set fra et drengeperspektiv. I den præpubertære virkelighed er barneverdenen ved at bryde sammen og den voksne verden er endnu fremmed og mærkelig. At befinde sig i præpuberteten er som at deltage i et absurd teaterstykke, hvor verden pludselig opfører sig anderledes, end den plejer.

Autointerviewet kan ses her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=3220

Se linket til “Hvem kan gøre en dukke fortræd?” ovenfor.

Autointerview om novellesamlingen “Hulter til bulter”

I ”Hulter til bulter”, autointerview om novellesamling, behandles begrebet trilogi, og forfatteren forklarer, hvorfor de tre første novellesamlinger ”Blind trappe”, ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” og ”Hulter til bulter” er skrevet som en trilogi. Der er både tale om fascination og forfængelighed, idet det enkle og simple udtryk er kombineret med det komplicerede, men dybest set er trilogien en kunstform som romanen, novellen, kortprosaen og digtet er det. Igen hævder forfatteren, at han betragter sin noveller som lyse, idet de udtrykker både grumhed og humor. Han nægter at svare på personlige grunde til at skrive, da der ikke er noget særligt ved hans liv. Vi er alle uendeligt banale, hævder han.

Autointerviewet kan ses her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2100

Om “Hulter til bulter” se her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2084

Og på forlaget Brændpunkts hjemmeside: https://brændpunkt.dk/index.php/product/hulter-til-bulter-sten-jacobsen/

– Autointerviews om romanen “Vejen til Berlin”

– Første autointerview

Forfatteren forklarer, hvorfor han kalder romanen en modernistisk dannelsesroman, og at man i hans optik i dag har brug for karakterdannelse i stedet for den udbredte italesættelse af offergørelse. Han bliver spurgt om romanens ret komplicerede forløb med mange sidehistorier og med en roman inden i romanen, og hvorfor figurerne i romanen gør oprør mod forfatteren. Samtalen kommer også ind på romanens litterære inspirationsgrundlag, og de mange litterære henvisninger i den historiske roman, for som han siger: ”Det er ikke gangbart at ignorere den tradition, man er en del af”.

Autointerviewet kan ses her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2382

– Andet autointerview om historisk virkelighed og fiktion i ”Vejen til Berlin”:

I dette autointerview behandles spørgsmålet om forholdet til den historiske virkelighed dengang i 1890’erne, hvor romanens handlinger foregår. Forfatteren ser en klar forskel mellem historieskrivning og romanskrivning, for som han udtrykker sig: ”Man kan ikke kritisere et fiktionsværk for ikke at være i overensstemmelse med kilderne, fordi hensigten i et fiktionsværk er anderledes, nemlig at lyve en sandhed frem.” Herefter omtales nogle helt konkrete forhold til den historiske virkelighed dengang, som en historiker ville se den.

Dette autointerview kan ses her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2441

Om “Vejen til Berlin” se her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2372

Og på forlaget Brændpunkts hjemmeside: https://brændpunkt.dk/index.php/product/vejen-til-berlin-sten-jacobsen/

– Autointerview om “Uforstandige historier”

I autointerview om ”Uforstandige historier” interviewes forfatteren om, hvorfor hans seneste novellesamling har den titel, den har. I novellesamlingen tolkes den herskende tidsånd som feministisk, præget af kollektive vrangforestillinger om kønsforskelle og en udpræget misandri (mandehad). Historierne, der er holdt i en humoristisk tone, afdækker under overfalden en helt anden virkelighed, der er præget af kollektiv moralsk panik.

Autointerviewet kan ses her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2552

Om “Uforstandige historier” se her: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2531

Og på forlaget Brændpunkts hjemmeside: https://brændpunkt.dk/index.php/product/uforstandige-historier-sten-jacobsen/