Hulter til bulter

”Hulter til bulter” er en novellesamling med sære og eksperimenterende noveller, hvor grænsen mellem virkelighed og drøm i forskellig grad er sløret. De narrativer, som personerne i novellerne selv mener, at de handler indenfor, bliver ofte overtaget af andre narrativer, som kommer på tværs og ændrer handlingsforløbet på en uforudset måde. Mennesker er kun delvist herre i eget hus i disse noveller, og det er vel sådan det ofte er i virkelighedens verden, når kræfter udefra eller fra vores eget indre ændrer spillet, og får verden til at fremtræde sær og absurd. Novellesamlingen indgår som nr. 3 i en trilogi af  lettere absurde novellesamlinger, hvor ”Blind trappe” er den første og ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” er den anden. Flere af novellerne referer til hinanden inden for hver samling og på tværs af samlingerne.

”Hulter til bulter” indeholder for det meste traditionelle noveller med et underliggjort univers, men flere af novellerne består også af andre typer tekster, som f.eks. en nekrolog, en artikel og en tale. På denne måde er det en eksperimenterende novellesamling.

Hvor kan trilogiens tre novellesamlinger anskaffes?

”Hulter til bulter” er udkommet på Forlaget Brændpunkt i 2020. ”Blind trappe” og ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” er udkommet på Forlaget Apuleius’ Æsel henholdsvis i 2016 og 2017.

Sten Jacobsens novellesamling “Hulter til bulter”. Sære og eksperimenterende noveller. Forside med bagsidetekst.

Link til forlaget Brændpunkts hjemmeside (hvor bogen kan købes):

https://brændpunkt.dk/index.php/product/hulter-til-bulter-sten-jacobsen/

Bogen kan også købes på andre netplatforme (f.eks. Saxo) og kan bestilles i boghandlere. Bøgerne ligger hos boghandleren “Ræven og pindsvindet”, Vesterbrogade 176, 1800 Frederiksbeg C.

Anmeldelser og omtale:

Fra Forlaget Brændpunkts pressemeddelelse:

– Absurde og tankevækkende noveller

I de 17 noveller i Hulter til bulter leves det velordnede liv som oven på en vulkan. Små hændelser kan i et splitsekund ændre perspektivet og vise en verden, der ser helt anderledes ud end før. En mand, der bruger sin kone som forskningsobjekt i sin sociologiske forskning, en kvinde, der forlader sin kæreste, da de overværer tre andrikkers voldtægt af en hun, en mand, der jages rundt i København af en omsorgssvigtet hjemløs hund, den smukke lyshårede mannequindukke, der indimellem er foruroligende levende, en mand, der er forvirret, fordi han har vanskeligheder ved at skelne mellem sin kone og hendes enæggede tvillingesøster, manden, der ikke kan fordrage sin hund, novellesamlingens forfatter, der som lyn fra en klar himmel bliver anklaget og dømt til livslang forvaring på en mental institution.

Virkeligheden er svær at styre, når vore drømme og hemmelige længsler griber forstyrrende ind i den velordnede virkelighed.

Forlaget Brændpunkts pressemeddelelse i sin helhed:

https://www.presseudsendelser.dk/pressemeddelelser/vis/4508.html

Autointerview:

http://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2100

Anmeldelser:

Bogsyn: http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1722-hulter-til-bulter.html

Forlaget Brændpunkts deling af de 10% af bibliotekernes lektørudtalelse, det er lovligt at offentlliggøre:
“Man mærker tydeligt forfatterens fantasi og legen med “hvad nu hvis”-begrebet i denne interessante læseoplevelse (…)
…sære dragende noveller, der vil tilfredsstille læsere med hang til eksperimenterende litteratur og slutninger, der skal tygges på.”
Heidi Buur Pedersen, DBC

Anmeldelser på Forlaget Brændpunkts hjemmeside:

https://brændpunkt.dk/index.php/product/hulter-til-bulter-sten-jacobsen/

Anmeldelse i Tårnby Bladet juli 2020:

Anmeldelse af “Hulter til bulter” i Tårnby Bladet, juli 2020