Absurde noveller

Absurde noveller

Denne side er først og fremmest for dem, der kan lide sære og fantastiske fortællinger. Jeg dyrker i særlig grad de korte absurde noveller. Den uforståelige verden er mit hovedfokus, og derfor er mine tekster tilsigtet sære historier. Jeg er optaget af situationer, hvor mennesker misforstår hinanden, situationer, hvor etablerede tolkninger bryder sammen i konfrontation med en virkelighed, der ikke længere lader sig meningsfuldt tolke. Jeg er optaget af situationer, hvor forvirringen hersker.

Når den kendte verden krakkelerer

Jeg tror, at vores stærkeste drift er trangen til at cementere egen identitet og den forståelse af verden, den er forbundet med. Sådan er det i hvert tilfælde i et etableret velfærdssystem, hvor de basale fysiske behov og trygheden, på forhånd er opfyldt. Mennesker har altid konfliktet om ideer og identitet, for når den kendte verden krakelerer, dukker angsten og fjendebillederne op. Derfor foregår mine historier i en verden, der er opfører sig anderledes end det, vi er vant til.

Præ-pubertetens og pubertetens verden

Jeg er også meget optaget af præ-pubertetens og pubertetens verden, hvor barnets trygge virkelighed udfordres i mødet med drifternes, tænkningens og omverdenens ubønhørlige krav. I denne periode må børnene finde sig til rette i et ukendt territorium, og mentalt bliver de som sære aktører i en absurd fortælling.

In English

This page is first and foremost written to those who like absurdist literature and fantastic stories. I am particularly focused on the absurdist short story. The unintelligible world is my main focus and this is why my stories are intentional strange stories. I am preoccupied by situations, in which people misunderstand each other, situations, in which the established way of thinking breaks down in its confrontation with reality. I am preoccupied with situations, in which confusion is prevalent. I believe that our strongest drive is a need to cement our identity and our way of understanding the world. Anyway, that is the case in an established welfare system where the basic physical needs and security, is fulfilled beforehand. Human beings have always conflicted about ideas and identity, because when the known world is cracking, anxiety and enemy images pop up.

The world of pre-puberty and puberty

I am also interested in the world of pre-puberty and puberty, in which the child’s safe world is being threatened by the meeting with relentless claims of the drives, the rising ability of thinking and of the surroundings. In this period of life, the children have to learn to live in an unknown territory and mentally they become strange actors in an absurd story.

Udgivelser

Skrænten

Jeg debuterede med en lille realistisk novelle ”Skrænten” om en drengs uafklarede og brat afbrudte møde med en pige i et dansk sommerhusområde. Novellen blev sendt i DR i 1999. Se: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=40

Ikke-novelle med fraværende hovedpersoner

I 2004 vandt jeg en novellekonkurrence i tidsskriftet ”Reception” (Nr. 53, marts 2004) om en kærlighedshistorie, der i forbindelse med kronprinseparrets bryllup skulle indeholde navnene Frederik og Mary. Præmien for novellen “Ikke-novelle med fraværende hovedpersoner” var en Snikers, som jeg spiste med stor fornøjelse, for den slags køber jeg ellers aldrig. Se: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=38

Blind trappe

Min første novellesamling, ”Blind trappe” handler om situationer, hvor virkeligheden opfører sig anderledes end forventet. Den er holdt i en klassisk absurd stil og med elementer af surrealisme. Den udkom på ”Apuleius’ Æsel” i 2016. Se: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=977

Hannibal og Alexandra

Samme år udkom en børnebog ”Hannibal og Alexandra” skrevet sammen med min barndomsven fra Duevejens Skole Jacob Levitan. Den handler om en and og en mus, som udsættes for den lidelse at blive forelskede i hinanden. Det kan deres familier ikke acceptere. De kræver normalitet og den traditionelle orden opretholdt. Hvad skal de stakkels dyr dog gøre? Se: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=1386

Hvem kan gøre en dukke fortræd?

I 2017 udkom på “Apuleius’ Æsel” min anden novellesamling ”Hvem kan gøre en dukke fortræd?” Denne samlings psykologiske noveller handler alle om børn i præpubertet og pubertet. De oplever, at deres trygge og barnlige forståelse af verden krakelerer, og i kølvandet på denne krakelering dukker det surreelle og groteske op. Nogle af teksterne er holdt i en psykologisk og realistisk stil, mens andres blanding af drøm og virkelighed bliver til absurde og lettere surrealistiske fortællinger. Se: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=1347

Hulter til bulter

Min tredje novellesamling “Hulter til bulter” udkom på Forlaget Brændpunkt i 2020. Denne samlings satirisk eksperimenterende og forsigtigt absurde noveller refererer i forskellig grad til de to tidligere novellesamlinger. De tre novellesamlinger afrundes på denne måde og  udgør samlet en trilogi. Se: https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2084

https://brændpunkt.dk/index.php/product/hulter-til-bulter-sten-jacobsen/

Uforstandige historier

I 2022 udkom på Forlaget Brændpunkt min fjerde novellesamling “Uforstandige historier”. Den består som de tre første novellesamlinger af en række lettere absurde og surrealistiske noveller, hvis hovedtema i denne samling er en ironisering over den moderne feminismes italesættelse af kvinden som uskyldigt offer, som på ingen måde kan have bidraget til de påståede krænkelser. Andre temaer i samlingen er tilværelsen set gennem hundes blik samt Guds problemer med at dømme i menneskers lavpraktisk affærer.

Mere om “Uforstandige historier”:

https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2531

https://brændpunkt.dk/index.php/product/uforstandige-historier-sten-jacobsen/

Historier fra 11 minutter i 12

I september 2023 udkom på Forlaget Brændpunkt min femte novellesamling “Historier fra 11 minutter i 12”. Den består af 21 korte og humoristiske noveller om sen erkendelse og opvågnen til en virkelighed, der med ét ser helt anderledes ud end før det sene maskefald “kort før klokken slår 12”. I novellerne gør mennesker ting ved hinanden, som de ikke er sig bevidste, da erkendelsen er alt for farlig og ubehagelig. Livsløgne og hyggelig ønsketænkning er nødvendige for os mennesker i vores stræben efter kærlighed og venskab.

Mere om “Historier fra 11 minutter i 12”

https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=3325

Autointerview:

https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=3318

Forlaget Brændpunkt: https://brændpunkt.dk/index.php/product/historier-fra-11-minutter-i-12-af-sten-jacobsen-udkommer-i-dag/

Vejen til Berlin, roman

I 2021 udkom også på Forlaget Brændpunkt min roman “Vejen til Berlin”, som foregår i 1890’erne, og som sammenblander drøm og virkelighed og dermed har de samme lettere absurde elementer som novellesamlingerne.

Om “Vejen til Berlin” se:

https://www.stenjacobsen.dk/?page_id=2372

https://brændpunkt.dk/index.php/product/vejen-til-berlin-sten-jacobsen/

Skriv et svar