Egne avisartikler om Fuglebjerg i forfatningskampens periode

Artikel om udsmidningen af murermester F.C. Jørgensen i forbindelse med Fuglebjerg Højrehus’ indvielse midt under provisorietiden 13. oktober 1889

Sjællands Tidende 8/10 1990: “Sagen om hatten”.


Artiklen blev moderat forkortet af redaktionen. Nedenfor kan læses den fulde tekst.

Smidt ud – eller sagen om hatten

En mærkedag fra Fuglebjerg

I dag for 101 år siden (søndag d. 13. oktober) blev murermester F.C. Jørgensen smidt ud ved indvielsen af Højreforsamlingshuset i Fuglebjerg.

    ”… Jeg var indbuden af flere af mine Venner, der alle vare Medlemmer af Højreforeninger, til at deltage i Festen, og fulgtes med dem ind i Huset. Der blev strax efter min Indtrædelse udbragt en Skaal, jeg ved ikke hvorfor, og deltog derfor ikke i Hurraraabene, ligesom jeg ogsaa beholdt Hatten paa, idet jeg mindst tænkte paa at fornærme nogen, men i det samme kommer der en kæmpestærk Mand, nemlig Sognefoged P. Jørgensen af Fuglebjerg, farende hen imod mig, og flaar Hatten af mit Hoved. Jeg bukkede mig ned og tog hatten op, men i det samme følte jeg Sognefogdens Kæmpenæver i min venstre Arm og blev med Lynets Hurtighed smidt ud, medens jeg af samme yderst dannede og gentile Mand blev overfuset med en Masse Skjældsord.”

    Sådan skrev F.C. Jørgensen selv i et læserbrev, der stod at læse i venstreavisen Sorø Amtstidendes torsdagsudgave den 17. oktober 1889.

    Udsmidningen var godt stof for venstrebladene. Lige så godt stof som indvielsen af Højrehuset var for højrebladene. Mens de to højreblade, Slagelse Posten og Næstved Avis, havde store flerspaltede referater fra indvielsen henholdsvis om mandagen og om tirsdagen så havde de to venstreblade ikke meget at sige om den sag. Næstved Tidende havde godt nok notitser om sagen fordelt over 3 dage, men man markerede klart sin opfattelse ved at gøre referaterne højrøstet kortfattede. Sorø Amtstidende skrev intet. Derimod bragte avisen så F.C. Jørgensens læserbrev, hvilket jo også var langt bedre stof set fra venstreside.

    Den 19. Aftryktes murermesterens læserbrev også i Næstved Tidende. Næstved Avis følte sig kaldet til at rykke i felten. Under overskriften ”Smidt ud” skrev man på ugedagen for indvielseshøjtideligheden: ”… den ærede indsender … tilstaar endnu en Grund til, at han maatte fordufte, og det er en meget væsentlig Grund. Han vilde ikke tage Hatten af, da der blev raabt Hurra. Det burde han havde gjort, naar han vilde være i ordentligt Selskab.

    Vi billige fuldstændig det Traktement, han har faaet … Vi gaae ud fra, naar vi billige det passerede, at hvor Høire holder en privat Festlighed, der har ingen Venstremand noget at bestille, og vil han ovenikjøbet demonstrere ved at beholde Hatten paa Hovedet, naar et Leve, maaske for Kongen, bliver udbragt og af den hele Forsamling besvaret med Enthousiasme, saa bør saadan en Person absolut fjernes, og at det undertiden skeer paa en temmelig ublid Maade, kan man ikke fortænke nogen i. Thi selv i en offentlig Forsamling kan det ikke forundre Nogen, at en Uopdragenhed, som at beholde Hatten paa eller blive siddende, naar der udbringes et Leve for Kongen, af de nærmest staaende bedre opdragne Folk bliver straffet med at Hatten bliver slaaet af. Og saa i en Høireforsamling?”

    Dette indlæg i sagen fra Næstved Avis må have været dot med vand på vestrefolkenes mølle, for to dage efter foreligger Næstved Tidendes svar. ”Saadan er de”, læser man i overskriften. Derefter følger en lille øvelse i dræbende sarkasme. ”Under Overskriften ’Smidt ud’ findes følgende ’Artikel’ i Næstved Avis, som vi tillader os at aftrykke som et betegnende Udtryk for Bladets og dets Venners Standpunkt – og tillige fordi ’Artiklen’ med hele sin opblæste Hovenhed er meget morsom at læse:” Efter på denne måde at have sat den såkaldte ”Artikel” i det rette lys følger så ordret Næstved Avis’ ”Smidt ud”-artikel.

    Dagen efter kastes jorden på med enslydende artikler i Næstved Tidende og Sorø Amtstidende formodentlig skrevet af en lokal referent. Om ”Indvielsen af Højrehuset i Fuglebjerg” hedder det således: ”… det gjaldt jo om at faa den temmelig rummelige Sal nogenlunde fyldt, og da man trods gratis Adgang med fri Punsch og dito Dans tvivlede om, at det ville lykkes, havde man hentet forstærkning baade i Næstved og Slagelse … Tillige var man ikke nøjeseende med, hvem der ellers slap ind, der var baade Ikke Medlemmer og Venstremænd. At Murermester Jørgensen af Kirkerup under saadanne Omstændigheder ogsaa kunde falde paa at se ind i Huset, er undskyldeligt … Naar Næstved Avis i et og alt billiger den Medfart (Udsmidningen), da er det betegnende for, hvad dette Blad mener om ordentligt Selskab og velopdragne Folk!”

    Hermed avispolemikken op. Næstved Avis har nok ikke fundet, at det var en heldig sag at polemisere videre på.

    Murermester F.C. Jørgensens udsmidning fandt sted i provisorietidens Danmark. Det var dengang (1885-1894) Estrup styrede landet med provisoriske finanslove. Harmen i venstrekredse var stor. Og lige så stor var harmen blandt højrefolk både over venstrefolkenes angreb på kongen og Estrup og over selve voldsomheden i Venstres angreb. Det var stærke kræfter, der var sluppet løs. Folk blev grebet af politisk dæmoni, og dæmonien kom selv til Fuglebjerg.

    Det startede ellers så fredeligt. I lighed med mange andre småbyer på Sjælland ville Fuglebjerg have sin selskabelige klub. Et stiftende møde blev afholdt hos musiker Sørensen søndag den 9. Oktober 1887. Klubben fik med det samme 50 medlemmer, og det besluttedes at arbejde for at få bygget et forsamlingshus. De fleste småbyer med respekt fort sig selv byggede forsamlingshuse dengang. Klubben var en upolitisk forening, og et møde om et upolitisk forsamlingshus blev afholdt i klubbens regi søndag den 22. Januar 1888. Det forholdsvis store fremmøde på 150 mennesker tyder på at det var en sag, der nød udbredt støtte på egnen. Både referaterne i Næstved Tidende og i Næstved Avis gør det tillige klart, at de fleste af de fremmødte umiddelbart var for et upolitisk forsamlingshus. Således hedder det forsonende i Næstved Tidendes referat fra onsdag den 25. Januar: ”… i det mindste Halvdelen af Byens Næringsdrivende er gode Venstremænd, der ikke ser nogen Fare ved at gaa sammen med Højre i denne for Byen særdeles vigtige Sag … dertil kommer at vore Højremænd ingenlunde – med enkelte Undtagelser – hører til det desperate Højre, men tværtimod er ganske medgjørlige Mennesker, der af gammel Vane, Pligt eller fordi deres Omgangskreds Ifølge Fødsel og Formue er Højremænd, ogsaa er det.” I begyndelsen af mødet kom det upolitiske forsamlingshus til afstemning, og som det hedder i Næstved  Avis’ referat: ”Det overveiende Antal Stemmer var for, kun faa imod.” Men så tog de lokale politiske indpiskere fat. Og de fleste har næppe turdet andet end at holde lav profil. ”Efter disse Udtalelser vare faldne,” skriver Næstved Avis, ”viste det sig tydeligt, at iveren for at faae en Forsamlingsbygning var betydelig afkjølet, thi flere saavel Venstremænd som Høiremænd nægtede bestemt at modtage Valg som Medlemmer af det Udvalg, der nu skulde vælges.” Allerede 23. februar indkaldes i Næstved Tidende til ”Møde i Fuglebjerg angaaende et Venstre-Forsamlingshus for Sorø Amts 5te Valgkreds.” Og hermed var sagen afgjort. Venstre og Højre arbejdede hu hver på at bygge deres eget forsamlingshus i Fuglebjerg. Den landspolitiske splittelse var trængt igennem til lokalsamfundet tilsyneladende imod de lokales egne ønsker.

    Venstres forsamlingshus indviedes søndag den 8. september 1889. Huset var for øvrigt (med eller uden hat) bygget af murermester F.C. Jørgensen fra Kirkerup, der også var centralt placeret i det udvalg, der skulle forestå opførelsen af huset.

    Højres forsamlingshus blev indviet en måned senere. Det var søndag. Og netop den dag faldt det sig, at samme F.C. Jørgensen skulle til Fuglebjerg. I sit sidste polemikindlæg fra den 23. Oktober udlægger Næstved Tidende det på denne måde: ”Han var (Jørgensen) var i Søndags kommen til Byen for gjennem Posthuset at afsende en større Sum Penge – Jørgensen driver en temmelig betydelig Virksomhed som Bygningsentreprenør og beskæftiger mange Folk, og er en baade af Højre- og Venstremænd her paa Egnen agtet og kjendt Mand. Under et Ophold paa Kroen traf han sammen med flere Højremænd, der da inviterede ham til at gaa med ind i Højrehuset, at han faldt for Fristelsen er ikke saa besynderligt, naar man hører, at han har bygget Venstrehuset og derfor ganske naturligt følte Lyst til at se Indretningen af Højrehuset. Han havde kun opholdt sig nogle faa Minutter i Huset og var beskæftiget med at betragte Salen, medens Selskabet drak Punsch og brølede Hurra – han hørte ikke for hvem, men det er senere oplyst, at det var for Estrup – da var det, at hans Hat blev Slaaet af ham, og han paa en temmelig ublid Maade blev smidt udenfor.”

    Og så kan man jo med sig selv overveje, om F.C. Jørgensen nu ikke alligevel – bare en lille smule – i sit stille sind har siddet og nydt at have hatten på – så længe det varede.

En mere udførlig beskrivelse af situationen i Fuglebjerg under forfatningskampen findes i min bog: “Saadan er de”. Se http://www.stenjacobsen.dk/?page_id=3

Artikel om Fuglebjerg Haandværkerforenings udstillinger i 1887, 1888 og 1894.

Sjællends Tidende 16/8 1991: “Dengang flaget vistes og damer dansede for 75 øre i Kroens have”.

En mere udførlig beskrivelse af Fuglebjerg Haandværkerforening og dens aktiviteter findes i min bog “Saadan er de”: http://www.stenjacobsen.dk/?page_id=3

Flere oplysninger om Fuglebjerg Haandværkerforenings dannelse og dens aktiviteter findes på følgende side: http://www.stenjacobsen.dk/?page_id=320

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *