Fuglebjergs historie

Disse sider beskæftiger sig med Fuglebjergs historie i perioden fra 1840erne til ca. 1920 og med særlig vægt på forfatningskampens historie 1872-1901.

Provisorietiden og forfatningen

Særlig i provisorietiden (1885-1894), hvor regeringen Estrup vedtog foreløbige finanslove, og dermed omgik Rigsdagens ret til at vedtage bevillinger, blev denne “storpolitiske” konflikt så voldsom, at familier og lokalsamfund blev splittede. Striden stod mellem to forskellige opfattelser af demokrati. Rigsdagen bestod dengang af to ting. Folketinget skulle repræsentere folket, da det var det mest repræsentative af de to ting, mens Landstinget, som havde en overrepræsentation af mere velhavende, skulle fungere som et mere konservativt ting. I følge 1866 forfatningen skulle der være en magtbalance mellem Folketinget, Landstinget og Kongen (og dermed den af kongen udnævnte regering). Ingen kunne vedtage love alene, og derfor krævedes et samarbejde.

Højre og Venstre og kampen om parlamentarismen

Partiet Højre stod på 1866 grundlovens grund. Partiet Venstre startede i 1872 den såkaldte forfatningskamp som gik ud på, at man I Danmark skulle indføre parlamentarisme, som man havde i England, og som går ud på, at det er Folketingets flertal, der skal vælge regeringen og derfor har ret til at vælte en regering gennem et mistillidsvotum. Venstre foretog en række initiativer i bestræbelserne på at gennemføre en parlamentarisk statsskik, som i deres voldsomhed kom til at skabe dybe skel i befolkningen. Blandt andet forsøgte Venstre gennem den såkaldte visnepolitik, hvor alle lovforslag blev stemt ned,  at tvinge regeringen i knæ. Venstre stemte også love ned, som de selv var for. Al lovgivningsarbejde skulle “visne”. Højres svar var lige så radikalt, idet konseilspræsident (dvs. statsminister) Estrup startede den såkaldte provisorietid, hvor regeringen uden om Folketinget vedtog finanslove. Estrup vandt store dele af den dengang stærkt nationalistiske opinion ved at bygge fæstningsanlæg uden om København vedtaget på provisoriske finanslove. Venstre svarede bl.a. ved Hørups berømte udtalelse: “Hvad skal det nytte?” (underforstået at forsvare Danmark), hvilket fik mange Venstremænd til at forlade partiet.

Forfatningskampens nedslag i Fuglebjerg

Denne udefra kommende politiske splittelse fik sine markante udtryk i Fuglebjerg. Det kom til udtryk på folketingsvalgenes valgmøder i byen, og det fik indflydelse på byens liv i det hele taget, f.eks. da man skulle bygge et forsamlingshus. Paradoksalt nok er konflikter ikke altid kun af det onde. Konflikter kan også være drivkræfter, der får energien og handlekraften op i folk. Netop foreningsdannelserne tog et voldsomt opsving netop i forfatningskampens tid. Disse forhold er beskrevet i bogen “Saadan er de”, som er temaet på den første side.

“Saadan er de” se: http://www.stenjacobsen.dk/?page_id=3

Historisk vandring i det gamle Fuglebjerg ca. 1901: http://www.stenjacobsen.dk/?page_id=435

Om forfatningskampen i øvrigt: https://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/provisorietiden/

2 Responses to Fuglebjergs historie

  1. Bertel Hansen skriver:

    Er der stadig flere eksemplarer af “Saadan er de” på lager?
    I bekræftende fald vil jeg meget gerne købe et.

    Venlig hilsen
    Bertel Hansen
    Skovhusvej 2, Arløse
    4262 Sandved
    tlf. 55456348 – 24863711

  2. Karen Lunden skriver:

    Hej
    Jeg har overtaget to malerier og en akvarel/pennetegning af Albert Stegler,
    Kender du nogen som kunne have interesse i dem.
    Titlen er Stilleben 1939 og Heste på Mark, akvarellen forstiller en alpeviol.
    Venlig hilsen
    Karen Lunden
    2100 København Ø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *